kig top foto

F-gas, Kosan Gas A/S

(tidligere BP Gas A/S)

F-gas er en effektiv, fleksibel og miljøvenlig energikilde
– nu og i fremtiden

Hos Kolding Ilt & Gas servicerer vi industrien, kommuner og regioner, service- og handelsvirksomheder, gartnerier og landbrug med propangas (flaskegas) fra Kosan Gas A/S. Propangas er en effektiv, fleksibel og miljøvenlig energikilde, der anvendes til flere og flere forskellige formål.

Ring og få en aftale om levering lige til døren.

 

Sikkerhedsdatablad for F-gas

 

Kolding Ilt & Gas forhandler også letvægtsflasker BP Gas light.

Med BP Gas light får du det reneste brændstof, der findes, i en sikker, ultralet og attraktiv emballage. Den er perfekt til den moderne livsstil - du kan tage den med dig og bruge den alle steder. Og du kan altid se, hvor meget gas der er i flasken. Du kan bruge BP Gas light til alt lige fra gasgrill gaskomfurer, terrassevarmere og fakler til gasvarmeovne, gaspejse, ukrudtsbrændere, campingudstyr - og mange andre spændende gasprodukter.

 

F-gas – den rene og effektive energi

F-gas er en af de mest miljøvenlige energikilder, vi har. Ved forbrænding af gas afgives der kun vand og CO2. Gas forurener hverken jord eller grundvand, og gas har ingen negative virkninger på miljøet. Samtidig er gas en meget effektiv energi kilde, da den lagres på flydende form med stor energitæthed.

F-gas kaldes ofte flydende gas eller flaskegas, uanset om det er lagret på flasker eller i tanke. Det engelske navn er Liquefied Petroleum Gas (LPG).

 

F-gas er mobil

En af årsagerne til flaskegassens store popularitet er den tvivl, at den er meget nem at flytte. Med de let håndterbare flasker er det muligt at få energien derhen, hvor man har brug for den. Til madlavning på campingturen. Til terrassevarmeren. Til ukrudtsbrænderen. Til havegrillen. Til håndværktøjet. Til opvarmning på byggepladsen – og meget, meget mere. Har man brug for gas i større mængder på samme sted, er en gastank den ideelle løsning.

 

Hvad er F-gas?

F-gas er et raffineret olieprodukt, der består af kulstof og brint. F-gas er en fællesbetegnelse for to forskellige gasarter, butan og propan, der har lidt forskellige egenskaber. F-gas er en blanding af butangas og propangas.

 

Hvor kommer gassen fra?

F-gas udvindes af den råolie, der kommer op fra olieboringer. Råolien, der er dannet ved kemiske og geologiske processer i jorden gennem millioner af år, udnyttes 100 % ved raffinering, hvor der udvindes en række forskellige produkter.

Raffineringen foregår ved opvarmning af råolien. De letteste og mest flygtige dele af råolien (propangas og butangas) udvindes først – derefter udskilles benzin, petroleum, dieselolie og smøreolie. Den tungeste del af råolien – fuelolien – udvindes sidst. Restproduktet fra raffineringen er bitumen, der bl.a. anvendes i asfaltindustrien.

 

Hvordan ser F-gas ud?

F-gas eksisterer både i væskeform og i luftform. Når gassen er under tryk – som i en gasflaske – er den flydende og klar som vand. Når gassen bruges, overgår den til luftform. Komprimering af gassen til væskeform giver store fordele, fordi man kan opbevare meget store mængder energi på meget lille plads ved at presse den sammen og holde den under tryk. Således svarer 1 liter flydende gas til ca. 250 liter luftformig gas.

 

Lugter F-gas?

Det gør den faktisk ikke. Ren F-gas er lugtfri, men af hensyn til sikkerheden er gassen tilsat en smule lugtstof (også kaldet røbestof) – så eventuelle utætheder lettere kan opdages. Det er dette stof, der afgiver den karakteristiske "gaslugt".

 

Fedter F-gas?

En gammel fordom siger, at gas fedter komfur, vægge og vinduer til, men det er ikke korrekt. Fordommen bunder i, at man i gamle dage anvendte bygas, der var fremstillet af kul og tilsat naftalin – og bygas afgav derfor en fedtet hinde til omgivelserne. F-gas derimod brænder helt rent, men da der udvikles vanddamp ved forbrændingen, skal

man lufte grundigt ud for at undgå kondensering af vanddamp og mados på kolde overflader.

 

Er F-gas farligt?

Det er normalt meget sikkert at bruge gas, men i lighed med alle andre energikilder, skal gas bruges med omtanke. I praksis er det kun defekter på udstyret eller forkert anvendelse, der udgør en risiko. Ved et eventuelt udslip blandes gassen hurtigt med luften. Gasudslip er dog i praksis yderst sjældent, da gassen altid opbevares i trykprøvede, lufttætte beholdere, og transport og påfyldning foregår under skrappe sikkerhedsforanstaltninger.

FIMER TM KING 410-W sync

Fimer TM410 KING

Nyhed: - FIMER KING 410-W sync. inklusiv 4m MIG-brænder og reduktionsventil. Ring og hør nærmere allerede i dag på 75 50 75 77

Hyundai Welding

Hyundai-svejser

Kolding Ilt & Gas A/S har aftale om eneforhandling af tilsatsmaterialer fra den store koreanske producent Hyundai Welding.

KIG præsentations-video

Se en kort præsentation af vores produktområder >>

kig praesentationsvideo